Seniorrådet i Frederikssund Kommune
26. juni 2026

Nyhedsbrev for juli 2026

Det første halve år i Seniorrådet

Januar

Ni folkevalgte personer og et blankt kanvas. Sådan startede vores fremtidige
arbejde i Seniorrådet.

Vi startede med at konstituere os og fik fordelt de forskellige poster i omsorgscentrene og aktivitetscentrene. Herudover skulle der fordeles to poster til Danske Ældreråd samt to til Nordgruppen, som er en sammenslutning af de otte seniorråd i Nordsjælland.

Vi skulle have en kontaktperson til Ældresagen samt diverse udvalg som Seniorer og Forebyggelse, Social og Sundhed, Fritid og Kultur samt Teknik og Klima.

Vi har en fast repræsentant fra kommunen Centerchef Charlotte Bidsted, som deltager den første time på vores møder og orienterer os om, hvad der på ældreområdet i kommunen.

Dagsordnerne til udvalgene Seniorer og Forebyggelse og Social og Sundhed bliver sendt ud sidste torsdag i måneden til kommentarer fra os i seniorrådet.

Det er kort proces og vores kommentarer skal være klar til udvalgsmødet om onsdagen. På vores månedlige møde inviterer vi også relevante politikere og ledere til dialog.

Februar

Vi begynder at være ude til møder i de forskellige områder og får kontakt til beboere og pårørende.  Vi begynder at planlægge dialogmøder i de 4 større byer i kommunen med overskriften ”Mød dit senior råd”.

23 februar var vi alle sammen på introduktionskursus til seniorrådsarbejdet i Danske Ældreråd, hvor vi fik mange gode tips & tricks.

26 februar var vi to til første møde i Nordgruppen og det handlede især om den nye sundhedsreform, som får stor indflydelse på ældreområdet. Det var godt at mødes med de andre råd og udveksle erfaringer.

 Marts

Tirsdag d.17. marts havde vi det første dialogmøde i Skibby. Vi introducerede os selv og derefter var der dialog ved bordene, om hvad der rør sig blandt seniorerne i byen.  Derefter fulgte dialogmøder i Slangerup, Jægerspris og Frederikssund. 

Efterfølgende samlede vi alle de inputs vi havde fået, som grundlag for det videre arbejde. 

I marts kom vi på Facebook, hvor vi har gjort et stort arbejde for at blive synlige og byder alle nye medlemmer i gruppen velkommen.

 April 

Vi har på baggrund af dialogmøderne valgt at arbejde videre med visitationen og budget 2027.

 Maj 

4 -5 maj var der repræsentantskabsmøde og kongres i Danske Ældreråd.

Vi havde 4 deltagere med og der var mange spændende og relevante emner omkring ældreområdet. 

Vi har desuden haft det første møde i arbejdsgruppen omkring visitationen.

 Juni 

Her er planlægningen til vores næste dialogmøder gået i gang og emnet er Budget 2027.

Vi har lavet en aftale om at arrangere møderne sammen med Ældresagen og Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.

Vi har deltaget i Trygfondens workshop om ”Flere gode leveår” og der kom mange gode ideer, vi vil arbejde videre med.

Endelig… er vi kommet på kommunens hjemmeside, hvor man kan se referater og nyhedsbreve fra os i seniorrådet. Vi håber, I vil følge vores arbejde.